Studenterhuset søger ny medarbejder!

Hele RUCs Studenterhus søger pr. 19. februar, en ny organisatorisk medarbejder, der skal sidde med på vores lille kontor ca. 8 timer om ugen.

 

Dine opgaver spænder vidt og inkluderer:

 

  • Lokalebooking
  • Vedligehold af hjemmesiden
  • Svare på mails og andre henvendelser
  • Udsending af mødereferater
  • Generelt opsyn med husets tilstand

 

Opgavernes omfang og detaljer aftaler vi efter ansættelsen.

 

Studenterhuset ønsker at blive bedre til at begå sig på digitale platforme samt at få en tydeligere identitet som forening, det er derfor en fordel hvis du kan løse kommunikationsopgaver – og helst på en kreativ og anderledes facon.

 

Du bliver en fast del af kontoret, og skal derfor kunne agere studenterhusets ansigt udadtil. Studenterhuset har en bred vifte af gæster hver dag, og de skal alle tages imod med godt humør.

 

Send din ansøgning og CV til os på chairman@studenterhusetruc.dk inden d. 9. februar, hvis du mener dette er et job for dig. Ansættelsessamtaler vil foregå eftermiddag/aften den 12. februar.
Det er en fordel at have erfaring med foreningsarbejde, kommunikation og hjemmesider. Forvent en del ad-hoc-opgaver.

Stillingen er 8 timer ugentligt og lønnes efter gældende overenskomst.

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Arrangementer